Om ARNI

ARNI begyndte allerede i 1955 at specialisere sig i transportsnegle og produktion af sneglevindinger og i 2003 blev profilvalsning virksomhedens naturlige andet ben. Dette gennemsyrer i dag virksomheden fra top til tå. 

Med stor viden om formningen af stål til sneglevindinger, var udvidelsen med profilvalsning et naturligt valg. Det er to forretningsområder der begge handler om at kende sit håndværk og sine materialer til hudløshed og som til stadighed driver hinanden frem. Men den ekspertise vi har opnået igennem årerne, kan vi altid give vores kunder den bedste rådgivning.

Som leverandør af hele transportløsninger, og som underleverandør til snegleselvbyggere, kender vi betydningen af både produktkvalitet og omkostningsfokus. Det er en kombination der kommer alle vores kunder til gode, og sikrer de mest driftsikre og økonomiske løsninger.

Historien

1935

Det startede som leverandør til våbenindustrien

De spæde skridt tages af Arne Lund-Jørgensen på Nordre Fasanvej på Frederiksberg . De første opgaver lyder på fremstilling af måleværktøjer til Dansk Rekyl Riffel Syndidat (Sidenhen DISA). Dertil kom produktion af bl.a. fræseværktøjer, fræsemaskiner og værktøjer til fremstilling af benzinstandere.

Senere udvikles en valsemaskine til endeløst valsning af tagrender fra båndstål som var mere effektivt end de meterstykker der typisk blev brugt på den tid.

Navnet “ARNI” opstår da Arne bliver udtalt som “Arnie” på en længere rejse til Canada og USA i 1920’erne.

1943

Fabrikken brænder ned

Efter ARNI har flyttet produtionen til Fejø nord for Lolland, bliver de pålagt at producere dele til den tyske værnemagt, hvorefter bygningerne bliver sat i brand. Det stopper umiddelbart produktionen, men fabrikken genopbygges efter krigen og fortsætter driften.
1955

Snegleeventyret begynder

Tabet af storkunden DISA i 1953 og fremtoget af plastiktagrender betyder at ARNI må se sig om efter nye forretningsområder. Med erfaring fra valsning af tagrenderne starter udviklingen af en valsemaskine til opvalsning af sneglevindinger fra båndstål. I 1955 sendes de første leverancer til landbruget af sted.
1976

Pladsen bliver for trang

Da produktionen af transportsnegle udvikler sig, bliver lokalerne for små på Frederiksberg. Løsningen bliver at flytte maskinfabrikken til det gamle andelsmejeri Fælleshåb i Eskilstrup på Falster, hvor ARNI stadig har til huse.
1986

2. generation overtager

Efter at have drevet maskinfabrik i 50 år lader Arne Lund-Jørgensen næste generation tage over. Sønnen ingeniør Jan Lund-Jørgensen overtager driften.
2003

Forretningen udvides med profilvalsning

ARNI køber Profilsmeden som en naturlig forlængelse af arbejdet med opvalsede sneglevindinger.
2020

3. generation overtager

Efter mere end 40 års virksomhedsdrift vælger Jan at overlade driften til sønnerne Morten og Søren.